Til Evigt Minde

Chopins Luna

Vores dronning er taget afsted på sin sidste rejse.
Det var med stor sorg i hjertet at vi mandag d. 29/6-2020, at vi tog afsked med Luna. Hele staldens dronning, vores første welsh sec C med eget prefix!
Og ikke mindst vores første hjemmeavlede pony kåret i 1 klasse!

Luna var en ener og vil blive savnet i lang tid.

Sov godt min ven

Brun 4 sokker. Bred blis.
Født: 15 maj 1999

Far: Synod Armstrong
Farfar: Synod Robby Box
Mor: Maesllwch Red Poppy
Morfar: Parc Marvel

Afkom:
2018: Chopins Pontoppidan. Hingst
2017: Chopins Pikatu. Hingst
2016: Chopins Polly. Hoppe
2015: Chopins Poulari. Hingst
2014: Chopins Phytagoras. Hingst
2013: Chopins Pagonjo. Hingst
2012: Chopin Posseidon. Hingst
2011: Chopins Primmy. Hoppe
2010: Chopins Printemps. Hingst
2009: Chopins Money Penny. Hoppe
2008: Chopins Viktoria. hoppe

Luna er stutteriets stolthed! Første hoppe i 1 klasse af stutteriets egen avl! Ved kåringen i 2004 blev Luna Supreme Champion sec C. Hun har derudover bemærket sig ved at blive Best In Show flere gange som ungdyr.

Luna avler smukke og harmoniske føl med et dejligt temperament. Der klarer sig formidabelt i showringen

Chopins Cassiopeia

Mandag d 20 februar 2017 sagde vi farvel til Cassiopeia.
En af de beslutninger der i en hver heste ejers liv frygtes.
Cassiopeia har igennem de sidste par år været hårdt ramt af EMS.
Utallige foderplaner har været lagt og intet af det har virket. Cassiopeia blev ved med at have ondt og da smertestillende ikke længere havde en effekt, valgte vi at give hende fred.

Vi vil savne denne lille pony, med et hjerte af guld, som aldrig stod af vejen for en god galop eller en stille skridt tur på Møns Klint.

Vi vil alle savne hende længe

Hoppe
Født: 30/7-09
Brun
Blis. 2 bagsokker

Mor: Frondewi Della Marie
Far: Chopins Spirit

Frondewi Della Marie

I foråret 2014 tog vi afsked med denne helt specielle hoppe. Della Marie var blevet ramt af sygdommen cushing, og trods intensiv medicinering måtte vi og Della Marie opgive kampen.
Vi ser tilbage på tiden med Della Marie med et smil på læben. Denne specielle hoppe berigede vores hverdag på så mange måder at det er svært at sætte ord på.
Vi nåede heldigvis at få et fremragende afkom efter Della Marie som vi har beholdt på stutteriet. Hun ligner sin mor så meget i sind og væremåde at man til tider kan tro det er hendes mor man har fat i.
Hvil i fred, du helt specielle væsen

Leverrød. 4 hvide sokker. Stjerne blis
Født: 3 maj 1993

Far: Derwen Quartz
Farfar :Rhystyd Flyermagic
Mor: Redwood Heather Delight
Morfar: Derwen Deryn Du

Afkom:
2013: Chopins Evita. Hoppe
2012: Chopins Acapella. Hoppe
2011: Chopins Evenstar. Hoppe
2010: Chopins Cassiopeia. Hoppe
2009: Nybergs Ebony. Hoppe
2008: Chopins Bacardi. Hingst

Tyngwndwn Bestman

Kåret 1 klasse
Født: 1987
Brun med blis og 3 hvide sokker
Højde: 137 cm

Far: Nebo Bouncer
Mor: Peris Queenie
Morfar: Nebo Brenin

Vi tog afsked med Bestman d 9 juli 2013, en af de sværeste beslutninger vi længe har truffet men alderen havde givet Bestman nogle begrænsninger som gjorde vi måtte tage denne svære beslutning. Bestman vil blive husket som en fantastisk hingst der var med til at grundlægge hele sec C avlen på Stutteriet. Bestman gav sin afkom masser af welsh udtryk samt den unikke welsh bevægelse. Vi er så heldige vi på stutteriet har flere børn samt børnebørn af Bestman der står klar til at køre stutteriet videre i den rette ånd. Med Bestman sagde vi ikke kun farvel til en fremragende avlshingst men også en god kammerat! Bestman var altid klar med en glad vrinsken lige meget på hvilken tid af døgnet man mødte ham. Vi gemmer mindet om Bestman i vores hjertet og tænker tilbage på en fantastisk tid med denne skønne hingst! Hvil i fred.